Thoughts, negativity, depression.

Hej blogggen.

Idag vil jeg snakke om et emne der er et meget sart og følsomt emne for mit vedkommende, nemlig min depression eller hvad man nu skal kalde det.

Jeg har gået og taget mig sammen til at skrive dette indlæg, men har aldrig fået det gjort, og nu da min depression er vendt tilbage, så er det, det perfekte tidspunkt til at skrive det i, så jeg kan fortælle det hele, da jeg gerne vil have mine læsere ved det. Hvis jeg nu ikke blogger i et par dage, så har I måske en anelse om hvorfor. Nå men her kommer min historie, og hvad der foregår oppe i mit hoved og i mit liv.

Lige præcis da jeg blev født fik min far depression for livet, han kan ikke gå én eneste dag uden nogen form for piller(medicin) Nogle dage bruger han hele dagen på sofaen på at sove, andre dage er han vildt frisk. Den dag idag tænker jeg tit over at det er godt at jeg ikke bor hjemme mere, da det påvirker mig rigtig meget, altså jeg mener VIRKELIG meget!

Da jeg var omkring de 8 år ca. begyndte jeg at få voldsomme negative tanker, altså ikke selvmords tanker, men tanker om at min familie skulle dø på en eller anden måde, jeg ønsker dem overhovedet ikke død, på nogen måde og det har jeg aldrig gjort, min familie er mit alt. Jeg havde aldrig tankerne midt på dagen, men altid lige når jeg skulle sove, så jeg kunne næsten aldrig falde ordenligt i søvn. Tænkte altid, at hvis jeg lukkede øjnene og faldte i søvn, så ville der komme en morder og dræbe dem alle sammen, ja det er meget personligt, det ved jeg, men jeg har brug for at komme ud med det! Disse tanker har jeg haft siden, idag kommer de i perioder ligesom min depression.

Det jeg mener med min depression er, at da jeg gik i 8. klasse gik jeg fuldstændig ned, var ikke i skole i 3-4 måneder i streg. Før den periode skete, begyndte jeg først at miste lysten til at spise, så da jeg ikke var i skole fik jeg udviklet en spise forstyrrelse, lysten til at spise fik jeg 2-3 uger før jeg gik ned med depression, og det blev jo så værre da jeg bare var hjemme.

Da jeg kom i 10’ende klasse blev alt bedre. Jeg er ikke ovre min depression og det tror jeg heller aldrig jeg kommer til, da den bliver ved med at komme i perioder. I en uge kan jeg have det vildeste humør og bare være skide glad, men det kan ændre sig på ingen tid.

Det har så ændret sig idag, og jeg er helt nede, og har bare lyst til at sove, men gør det ikke, for skal starte på ny skole imorgen, så jeg skal bare være frisk, så jeg må holde dette helvede ud, selvom det er svært. Det hele bliver bare så meget bedre når min kæreste så er her, og vi fik også snakket her tidligere på dagen. Elsker når han ligger og holder om mig, siger han er her for mig, siger han elsker mig stadigvæk ligeså højt selvom jeg har det som jeg har det, og at han altid vil lytte på mig, og gøre alt for mig, hvis jeg har brug for det. Det gjorde min dag en smule bedre og bragte dog også et smil på min læbe, selvom jeg næsten er umulig at få til at smile når jeg har disse perioder. I love you baby ♥

Jeg føler ikke rigtig for, at jeg har mere at fortælle, men hvis det kommer en dag, I’ll let ya’ll know! Måske synes I, at dette indlæg er ligegyldigt, men det synes jeg ikke, og når jeg har brug for at komme ud med det, ja så bliver det her! Og jeg er ligeglad med hvad I synes om dette indlæg, håber dog ikke at jeg mister læsere på det, men det er altså bare sådan det er. Det er jo trods alt min blog, og min blog har heller ikke noget bestemt tema for hvad jeg bare SKAL skrive om. Min blog handler jo om alt jeg har lyst til at skrive og lave.

Nå men det var alt for denne gang, så jeg håber at I stadig vil følge med I mit liv og hvad jeg laver til jer, da jeg elsker det! Og nu da I ved hvordan jeg har det osv. Så please, lad vær med at dømme mig. Jeg er ikke svag, tværtimod. Jeg er en fighter, og en pisse stærk pige.

Kys.